Hvad skal man investere i 2024?

Sikre investeringer med stort afkast er svære at love. Men du kan styrke kontrollen over dine penge med den rette viden om, hvor store risici – og ditto gevinster – der er ved de forskellige investeringsmuligheder. Så du er klædt på til dit valg af investering.

Uanset hvad du investerer i, er det en rigtig god ide at investere netop nu, da din opsparing ellers bliver udhulet i banken på grund af inflationen og den lave rente.

Her på siden får du et kort overblik over nogle af mulighederne samt en anbefaling til, hvordan du kan komme videre og træffe dit investeringsvalg.

Kryptovaluta

Fremtidens valuta, eksempelvis udmøntet i bitcoin, er en oplagt investeringsmulighed.

Aktuelt er vi stadig i de tidlige dage, som vi var med IT i 80´erne og 90´erne, så du kan stadig nå at få del i gevinsten. Det kræver, at du er meget opmærksom og sætter dig ind i markedet, for der er en del fælder.

Ulempen ved at investere i kryptovaluta er, at det er besværligt at købe. Blandt andet skal du have en online wallet, som du kan opbevare din kryptovaluta i, og du får adgang til denne wallet med en kode. Begår du en fejl ift. koden, mister du hele din investering, for du har ikke mulighed for at få support. Den risiko kan du imidlertid slippe for ved at købe aktiepuljer, hvor andre investerer i kryptovaluta på dine vegne.

Bemærk i øvrigt, at markedet er ureguleret og følsomt overfor hacking, og i nogle lande er der risiko for, at regeringer vil forbyde kryptovaluta.

Du kan også investere i andre valutaer, hvilket kan være gunstigt på den korte bane.

Kunst og vin

Interesserer du dig for kunst og vin – og har forstand på det – kan du tjene mange penge her. Særligt kunst er en forholdsvis sikker investering, når du ved, hvad du har med at gøre, fordi kunst aldrig bliver for gammelt og er lettere at opbevare end eksempelvis vin.

Med begge dele skal du være opmærksom på risikoen for forfalskninger, og at såvel kunst som vin er dyrt at forsikre.

Guld, sølv og uran

Anno 2021 er guld og sølv ligefrem billigt – sammenlignet med hvor stor inflation, der er på andre markeder nu, og hvor stort potentialet for fortjeneste er. Det samme kan siges om uran og sjældne jordarter.

En investering i guld og sølv kan næsten regnes som sikre penge eller en slags forsikringspolice, fordi investeringen også er gunstig i usikre tider.

Atomkraft er den eneste rene energiform i verden, og både sølv og uran er ekstra attraktivt nu på grund af den grønne omstilling.

Imidlertid stiger prisen på fysisk guld og sølv ikke nær så meget, som hvis du i stedet investerer i aktier i metallerne. Du kan læse mere om aktier længere nede.

Ejendomme

Boliginvestering i form af ejerbolig til sig selv eller som forældrekøb er den hyppigste ejendomsinvestering, og du kan også leje din ejendom ud til andre, mens den stiger i værdi.

Her er tale om en både stor og langsigtet investering. Og medmindre du køber ejendomme, mens prisen er i top, kan du næsten altid tjene din investering hjem, hvis du har likviditet til at beholde ejendommen, til tidspunktet for at sælge er det rette.

Lejer du ud til erhverv, og der er store udsving i en branche, risikerer du at stå med tomme lokaler over en længere periode. Jo mere branchespecifikke lokalerne er, jo sværere får du ved at finde en ny lejer og jo større risiko. Lejer du i stedet ud til private, mister du mindre beløb i perioder med manglende udlejning, og der vil formentligt være mindre og færre udsving i markedet.

Uanset hvem du lejer ud til, vil du kontinuerligt være ansvarlig for vedligeholdelsen, ligesom du skal tage dig af det, hvis lejerne er utilfredse eller lader være med at betale. Fordelen er, at du har et kontinuerligt cashflow, så du løbende kan foretage nye investeringer eller dække eventuelle tab med den opnåede fortjeneste.

Aktier

Generelt er aktier steget meget de senere år, og mange aktier er overvurderede. Men du kan stadig tjene mange penge her, hvis du ved, hvad du gør, og husker at sælge i tide.

Det er forholdsvis nemt at komme i gang med at investere i aktier, fordi du kan komme ind på markedet med selv små beløb. Og foretager du de rigtige investeringer, vil de stige på den lange bane.

Uanset om du overvejer at investere i kryptovaluta, guld og sølv eller andet, kan du tit skyde nogle effektive genveje ved at tjene penge på aktier i stedet.

Med aktiehandel kan du købe og sælge online og har hverken besvær eller risiko med at transportere, opbevare eller forsikre fysiske produkter.

Hvis du foretrækker at drage nytte af andres know how, kan en investeringsforening være en oplagt mulighed. Her betaler du for, at andre handler aktier for dig, og du kan nøjes med at fokusere på udbyttet.

Søger du anbefalinger til at købe de bedste aktier, eller vil du gerne lære at træffe dit eget valg af investering, kan du kontakte en aktie- eller investeringsrådgiver. Vil du specifikt gerne investere i uran, guld og sølv samt sjældne jordarter, vil du få præcis viden og anbefalinger ved at melde dig ind i VIP-klubben Tjen guld på guld-investeringer.

Med en rådgiver eller et medlemskab i Tjen guld på guld-investeringer lærer du, hvilke aktier du skal investere i og hvornår. Dermed bevarer du kontrollen over dine penge, dine aktier og dit udbytte. Og med tiden kan du blive uafhængig og selv tage det fulde ansvar og kontrollen over dine resultater.


Copyright © 2021 Insider Invest · 4420 Regstrup · Danmark