Guld er ikke en investering

De fleste tror fejlagtigt at fysisk guld og sølv er en investering – det er det ikke! Man bør derfor ikke købe guldmønter og guldbarrer i håbet om at tjene mange penge på det.

Fysisk guld er en slags forsikringspolice og en måde at sikre sig på mod inflation. Med fysiske ædelmetaller sikrer du dine værdier og din købekraft. Præcis som du beskytter dine værdier med en indboforsikring eller din nye Tesla mod et trafikuheld med en kaskoforsikring. Vil du tjene penge på investering i guld og sølv, så læs videre og find ud af hvordan du finder guld for enden af regnbuen.

I denne artikel får du lidt historie, info og overblik over nogle af mulighederne med de ædle metaller. Du bliver klogere på, om det er fysiske metaller, du er på udkig efter, eller om du leder efter guld som et investeringsobjekt, så du kan tjene penge på Bull-markedet. Dermed bliver du klædt på til at vælge, hvilken vej der er den rigtige for dig.

Først og fremmest er det vigtigt, at du kender guldets historik, og hvilken brug og betydning det har haft gennem tiden. Historien kan nemlig lære os rigtigt meget om fremtiden. Historien er ikke en spåkugle, men nærmere en rettesnor og guldets mange tusinde års historie fornægter sig ikke.

Guld og sølv har i år tusinder været et betalingsmiddel. I starten som klumper og senere hen som mønter, og barrer ved større transaktioner. Guld og sølv har historisk set altid været alment ønsket og tillagt stor værdi.

Folk havde ikke lyst til at slæbe rundt på deres guld, det var for værdifuldt og forbundet med en række risici. De kunne f.eks. tabe deres guld eller blive udsat for tyveri. Guldsmedene tog glædeligt imod folks værdier, og det blev derfor muligt at aflevere sit guld i bankerne for i stedet at få et guld certifikat, eller på engelsk en IOU (I owe you), hvoraf værdien fremgik. Nu kunne folk i stedet bruge deres kvittering til at handle indbyrdes. Hvis man ville have sit guld tilbage, skulle man blot gå i banken med sit certifikat og bytte tilbage.

Bankerne fandt dog hurtigt ud af at folk ikke kom og byttede tilbage, i hvert fald meget få. Derfor begyndte de at udstede flere betalingsmidler, typisk i form af lån, end de havde guld i bankboksen, altså brøkreservebankvæsen, eller bedre kendt på engelsk – fractional reserve banking. Dette begyndte langsomt at forøge ”penge”mængden. Denne form for bankforretning er kendt helt tilbage fra middelalderen.

Konceptet som vi kender det i dag, startede i verdens første centralbank Riksbank i Sverige i det 17. århundrede.

Siden 1971 – ”The Nixon shock” – hvor Præsident Nixon, midlertidigt, lukkede guldvinduet, har guld ikke haft nogen funktion og betydning i dag til dag handel og den generelle økonomi i Vesten. Man gik helt væk fra det, der var tilbage af guldstandarden, og verden har siden været på en ren ”fiat standard”. Dollaren og alle andre valutaer har ikke været bakket op af guld. Vi har udelukkende levet på tillid til de papirlapper med blæk, vi render rundt og betaler med, eller nu mere cifre på en konto. Det har også betydet, at centralbankerne har kunnet printe ligeså megen valuta, som de ønsker. Det værktøj har de i stor stil brugt frem mod i dag, hvor vi nu står midt i konsekvenserne. Der er blevet printet så store mængder valuta, tilføjet så megen fiktiv kapital, at de nu næsten er værdiløse.

Specielt fra 2008 i forbindelse med Finanskrisen og boligboblen blev der for alvor sat gang i seddelpressen for at redde økonomien, eller rettere udskyde de fundamentale problemer. Den vestlige verden har herefter levet over evne på billig kredit, mens de fundamentale problemer ikke blev løst, men kun er blevet værre som årene er gået og valutamængden er øget.

Vi har i mange år, og specielt efter 2008, set skjult inflation i form af mindre i pakkerne, også kaldet shrinkflation. Nu er pakkerne efterhånden blevet så skrabede, og strømmen af valuta der jagter varerne så stor, at inflationen ikke længere kan skjules i priserne.

Seddelpressen eskalerede efter Corona-pandemien, og derfor er hyperinflation nu ikke længere et ord, vi bare kan ligge på hylden sammen med historiebøgerne.

Alene fra slut 2019 til første kvartal 2022 øgede den amerikanske centralbank M2 money supply med hele 43 procent.

I de værste tilfælde af verdens kriser, hvor vi har set, f.eks. hyperinflation, har guld og specielt sølv været brugt i dag til dag transaktioner.

Sølv har altid været mest brugt af de to ædelmetaller. Dette skyldes at sølvet har en lavere værdi end guld, og du derfor bedre kan købe en liter mælk med sølv end med en meget mere værdifuld guldmønt. Sølv har også altid været folkets penge, mens guld har været de velhavendes penge.

Den vel nok mest kendte hyperinflation i relativt nyere tid var Tyskland (Weimar) i start 1920´erne.

Senest har vi set hyperinflation i Europa, i Ungarn, i kølvandet på 2. Verdenskrig.

I slut 70´erne så vi rigtigt høj inflation flere steder, også herhjemme i Danmark og i USA, som af nogle betragtes som hyperinflation.

I 2008 blev befolkningen i Zimbabwe offer for hyperinflation. D. 14.11.2008 nåede inflationen op på svimlende 89,7 trilliarder procent.

Venezuela er seneste eksempel en uregerlig inflation.

Dét, vi oplever i disse år med geopolitisk uro, og økonomisk krise, sker med jævne mellemrum. Til tider værre end andre gange. De fleste siger historien gentager sig. Mere korrekt er det at sige, at historien gentager sig selv, men med et tvist, eller at historien rimer. Der sker nemlig aldrig præcist det samme, men noget derhenad.

To ting er sikre:

• Vi har set rigtigt mange kriser gennem historien og
• Vi har ikke set den sidste krise.

De fleste, der overhovedet kender til fænomenet hyperinflation, tænker det hører fortiden til i vores veludviklede europæiske samfund, men det er faktisk en reel trussel i disse år, hvor vi ser stigende og tiltagende inflation verden over.

Specielt siden 2008 har centralbankerne verden over fosset valuta ud i samfundet. I kølvandet på covid-19 har de sat ekstra kul på seddelpressen. Betalingsmidlerne er nu så mange og udbredt i den almene befolkning, at det forårsager meget høj inflation.

Netop nu er den amerikanske dollar, hele verdens reserve valuta, den mest jagede valuta i verden. Dollaren er spredt ud over hele verden, og er mange landes sekundære valuta. Det er specielt i ikke vestlige lande, dollaren er i høj kurs. Det skyldes at deres egen lokale valuta er endnu mindre værd, og taber endnu hurtigere værdi.

Tilliden til dollaren baserer sig dog udelukkende på tro og håb. Sandheden er at alle valutaer gennem historien har fejlet og blevet værdiløse med tiden. Når din hverdag bliver ved at blive dyrere i form af prisstigninger pga. inflationen, bliver du så ved at have tillid til det papir du har i lommerne, eller de cifre du har på din bankkonto?

Giv det også en tanke hvad der sker den dag folk rundt omkring i verden mister tilliden til dollaren. Hvis alle de dollars som USA har eksporteret ud af landet, pludselig kommer hjem igen, så er der garanteret hyperinflation. Når dollaren fejler, så får det kæmpe konsekvenser for hele verdensøkonomien. Dollaren har allerede tabt over 90 procent af sin værdi, og som det ses på priserne i dagligdagen, så er den godt på vej til at blive helt værdiløs.

I krisetider har folk altid søgt mod de ædle metaller som en sikker havn. Derfor er det da også sund fornuft at købe fysisk sølv og guld, da det er en passiv beskyttelse. Det er en hedge mod samfundets og den globale uro, og sikrer din opsparing.