De fleste tror fejlagtigt at fysisk guld og sølv er en investering – det er det ikke! Man bør derfor ikke købe guldmønter og guldbarrer i håbet om at tjene mange penge på det.
Fysisk guld er en slags forsikringspolice og en måde at sikre sig på mod inflation. Med fysiske ædelmetaller sikrer du dine værdier og din købekraft. Præcis som du beskytter dine værdier med en indboforsikring eller din nye Tesla mod et trafikuheld med en kaskoforsikring. Vil du tjene penge på investering i guld og sølv, så læs videre og find ud af hvordan du finder guld for enden af regnbuen.
I denne artikel får du lidt historie, info og overblik over nogle af mulighederne med de ædle metaller. Du bliver klogere på, om det er fysiske metaller, du er på udkig efter, eller om du leder efter guld som et investeringsobjekt, så du kan tjene penge på Bull-markedet. Dermed bliver du klædt på til at vælge, hvilken vej der er den rigtige for dig.
Først og fremmest er det vigtigt, at du kender guldets historik, og hvilken brug og betydning det har haft gennem tiden. Historien kan nemlig lære os rigtigt meget om fremtiden. Historien er ikke en spåkugle, men nærmere en rettesnor og guldets mange tusinde års historie fornægter sig ikke.
Guld og sølv har i år tusinder været et betalingsmiddel. I starten som klumper og senere hen som mønter, og barrer ved større transaktioner. Guld og sølv har historisk set altid været alment ønsket og tillagt stor værdi.
Folk havde ikke lyst til at slæbe rundt på deres guld, det var for værdifuldt og forbundet med en række risici. De kunne f.eks. tabe deres guld eller blive udsat for tyveri. Guldsmedene tog glædeligt imod folks værdier, og det blev derfor muligt at aflevere sit guld i bankerne for i stedet at få et guld certifikat, eller på engelsk en IOU (I owe you), hvoraf værdien fremgik. Nu kunne folk i stedet bruge deres kvittering til at handle indbyrdes. Hvis man ville have sit guld tilbage, skulle man blot gå i banken med sit certifikat og bytte tilbage.
Konceptet som vi kender det i dag, startede i verdens første centralbank Riksbank i Sverige i det 17. århundrede.
Specielt fra 2008 i forbindelse med Finanskrisen og boligboblen blev der for alvor sat gang i seddelpressen for at redde økonomien, eller rettere udskyde de fundamentale problemer. Den vestlige verden har herefter levet over evne på billig kredit, mens de fundamentale problemer ikke blev løst, men kun er blevet værre som årene er gået og valutamængden er øget.
Vi har i mange år, og specielt efter 2008, set skjult inflation i form af mindre i pakkerne, også kaldet shrinkflation. Nu er pakkerne efterhånden blevet så skrabede, og strømmen af valuta der jagter varerne så stor, at inflationen ikke længere kan skjules i priserne.
Alene fra slut 2019 til første kvartal 2022 øgede den amerikanske centralbank M2 money supply med hele 43 procent.
I de værste tilfælde af verdens kriser, hvor vi har set, f.eks. hyperinflation, har guld og specielt sølv været brugt i dag til dag transaktioner.
Sølv har altid været mest brugt af de to ædelmetaller. Dette skyldes at sølvet har en lavere værdi end guld, og du derfor bedre kan købe en liter mælk med sølv end med en meget mere værdifuld guldmønt. Sølv har også altid været folkets penge, mens guld har været de velhavendes penge.
Senest har vi set hyperinflation i Europa, i Ungarn, i kølvandet på 2. Verdenskrig.
Dét, vi oplever i disse år med geopolitisk uro, og økonomisk krise, sker med jævne mellemrum. Til tider værre end andre gange. De fleste siger historien gentager sig. Mere korrekt er det at sige, at historien gentager sig selv, men med et tvist, eller at historien rimer. Der sker nemlig aldrig præcist det samme, men noget derhenad.
De fleste, der overhovedet kender til fænomenet hyperinflation, tænker det hører fortiden til i vores veludviklede europæiske samfund, men det er faktisk en reel trussel i disse år, hvor vi ser stigende og tiltagende inflation verden over.
Netop nu er den amerikanske dollar, hele verdens reserve valuta, den mest jagede valuta i verden. Dollaren er spredt ud over hele verden, og er mange landes sekundære valuta. Det er specielt i ikke vestlige lande, dollaren er i høj kurs. Det skyldes at deres egen lokale valuta er endnu mindre værd, og taber endnu hurtigere værdi.
I krisetider har folk altid søgt mod de ædle metaller som en sikker havn. Derfor er det da også sund fornuft at købe fysisk sølv og guld, da det er en passiv beskyttelse. Det er en hedge mod samfundets og den globale uro, og sikrer din opsparing.
Det er ikke guldet der stiger i værdi, men valutaerne der falder i værdi. Ligesom det heller ikke, som mange tror, når inflationen buldrer, er priserne på varerne i supermarkedet der stiger i pris. Det er i virkeligheden din valuta, dine betalingsmidler, der falder i værdi, og dermed mister købekraft.
Efter 3 år i træk med en inflationsrate på 9 procent vil dine 100.000 være helt nede på en værdi på godt 75.000 kroner, altså taber din opsparing 25 procent i værdi på blot 3 år.
Du kan sammenligne din valuta med, holde den op mod, ejendomspriser, prisen på guld, din el-regning etc. På den måde finder du ud af om din lokale valuta er ved at fejle. Det finder du ikke ud af ved at sammenligne med alle andre valutaer rundt omkring i verden.
Guld, kan i krisetider købe mere ejendom i en direkte transaktion. Guldet holder værdien, mens eksempelvis boligpriserne falder. Vælger du at sælge dit guld for anden valuta, som danske kroner, er du i og for sig lige vidt. Du har flere kroner, men du bliver nu et offer for inflationen.
Måske fandt du denne artikel, fordi du troede at guld er en investering. Som skitseret: Guld er ikke en investering, men ikke desto mindre er de kostbare metaller rare at have, når lokummet brænder. Det er sund fornuft at købe fysisk guld og sølv, da det er en passiv forsikring, så du kan sove trygt om natten.
I værste tilfælde udbryder der brand i dit hjem, så du mister alt. Det sker ikke så ofte, og chancen for det sker for lige netop dig er forsvindende lille. Alligevel betaler du med glæde din indboforsikring hver måned. Hvorfor? Fordi du ikke vil miste alt, hvis uheldet rammer dig. På samme måde kan du beskytte dig selv med fysisk guld.
Hvis verdensøkonomien bryder ud i rent kaos, så er det også rart at have lidt rigtige penge liggende. For i yderste konsekvens kan du bruge fysisk guld og sølv i din dagligdag igen. Det kommer nok næppe til at ske herhjemme i Danmark i fremtiden, men man skal aldrig sige aldrig.
Man skal ikke købe guld for at blive rig. Det er derimod en god idé at købe guld, hvis man er velhavende for at beskytte og bevare sin rigdom.
Guld har i 2022 gjort sit job, som en stabil valuta der beholder sin købekraft. Alt imens dine danske kroner rækker til at købe mindre og mindre hver dag.
Trods fysisk guld og sølv ikke er en investering, og derfor ikke noget du bliver rig af at eje, giver det rigtigt god mening at købe nogle af de gyldne metaller for at sikre dig selv og din familie. Guld har været den bedste beskyttelse af din privatøkonomi i mange tusinde år.
Skal man endelig kalde guld i fysisk besiddelse en investering, så er det en investering i fremtiden. Er uheldet ude, så er det rart at have guld og sølv på kistebunden.
Guld som investering
Hvis du har en tro på at guldprisen stiger, og du derfor vil investere i guld, så skal du købe aktier i mineselskaber i håbet om at tjene penge på guld-euforien. I krisetider er der rigtigt mange penge at tjene på guldmineinvesteringer. Der er dog langt mellem snapsene, så du skal vide hvad du laver, ellers kan det blive en dyr affære.
Ved investering i guldmine selskaber er guld-spotprisen vigtig. For hvis guldspot stiger, betyder det at produktionsselskaberne tjener flere penge. Der er dog mange andre faktorer der er mindst ligeså væsentlige at kigge på.
Uanset hvad du investerer i, er det en rigtig god ide at investere netop nu, da din opsparing ellers bliver udhulet i banken på grund af inflationen og den lave rente.
Søger du anbefalinger til at købe de bedste aktier, eller vil du gerne lære at investere selv, kan du kontakte en aktie- eller investeringsrådgiver. Vil du specifikt gerne investere i uran, guld og sølv samt sjældne jordarter, vil du få præcis viden og anbefalinger ved at melde dig ind i VIP-klubben Tjen guld på guld-investeringer.
Med en rådgiver eller et medlemskab i VIP Klubben: Tjen guld på guld-investeringer lærer du, hvilke aktier du skal investere i og hvornår. Dermed bevarer du kontrollen over dine penge, dine aktier og dit udbytte. Og med tiden kan du blive uafhængig og selv tage det fulde ansvar og kontrollen over dine resultater.
Copyright © 2021 Insider Invest · 4420 Regstrup · Danmark